nyt website ?

creativezone hjælper dig med at få dit budskab ud! Enkle, brugervenlige og indbydende hjemmesider - keep it simple, keep it clean

CSS og XHTML

Der er mange forskellige teknikker og kodesprog, som kan benyttes ved udarbejdelsen af et website. De mest elementere er CSS og XHTML.

XHTML

Extensible Hyper Text Markup Language (XHTML) definerer hjemmesidens indhold og opbygning. XHTML er en videreudvikling af HTML, og er hjemmesidens output som browseren skal tolke. Hjemmesiden er som sådan ikke kodet i ren XHTML men Joomla! og den bagvedliggende PHP kode genererer til sidst XHTML. XHTML placerer hjemmesidens indhold og elementer i en hirakisk fortegnelse og fortæller browseren hvad der er hvad.

CSS

Cascading Style Sheet (CSS) definerer hjemmesidens layout. CSS sørger for eksempel for hjemmesidens skrifttyper og farver, samt hvordan de enkelte elementer skal placeres i forhold til hinanden. Det smarte ved CSS er at hvis man har ændringer til layoutet skal det blot ændres ét sted, og så har det effekt på alle sider som benytter det samme layout. Man kan godt sige at CSS fortæller browseren hvordan XHTML kodens indhold skal præsenteres på skærmen.

Ved at holde de 2 kodesprog adskilt opnår man stor fleksibilitet, og man vil alt andet lige opnår hurtigere afvikling af hjemmesiden i browseren.

Validering

Når man udvikler en hjemmeside bør man undersøge om både XHTML og CSS overholder gældende standarder. Man validerer typisk de 2 koder op i mod organisationen W3C's definerede standarder. Er der uoverensstemmelser mellem kode og standard, har man mulighed for at lave tilrettelser. Formålet med valideringen er således at hjemmesiden benytter korrekt opdateret kode og ikke genererer fejl.

Hjemmesider udarbejdet af CreativeZone er altid 100% XHTML og CSS valideret.

Optimering til browsere

Ikke 2 browsere viser den samme hjemmeside ens. Det har derfor altid været en webdesigners hovedpine at få hjemmesider vist korrekt i de enkelte browsere. Internet Explorer har haft de største svagheder, og ældre versioner overholder ikke gængse webstandarder. Men med Internet Explorer 7 og 8 har Microsoft taget et stort skridt i den rigtige retning.

Konkurrencen fra alternative browsere som Mozilla Firefox, Google Chrome, Opera og Apple Safari er sandsynligvis den store årsag til Microsofts forbedringer. Microsoft er gået fra monopol agtige tilstande, til måned efter måned at tabe markedsandele, og det har endelig fået kæmpen til at indse at forbedre og overholdelse af standarder er nødvendig. W3C udarbejder hver måned en statistik over udbredelsen af browsere, hvor man kan følge udviklingen i markedsandele.

Men der er fortsat forskelle mellem browseres præsentation af hjemmesider, og det skal der selvfølgelig tages højde for når man udvikler en hjemmeside.

CreativeZone optimerer din hjemmeside til seneste version af Internet Explorer og Firefox, og korrigerer samtidig for væsentlige forskelle til Google Chrome, Opera og Apple Safari (til Windows).

Seneste versioner omfatter i øjeblikket:

  • Internet Explorer 7, 8 og 9
  • Firefox 4
  • Google Chrome 10
  • Opera 11
  • Apple Safari 5

Desværre findes brugere som ikke jævnligt opdaterer deres PC'er, og derfor fortsat benytter ældre udgaver af Internet Explorer. At optimere hjemmesider til Internet Explorer 5 og 6 er tidskrævende, dyrt, og i mine øjne spildt arbejde. I stedet benytter jeg mig at et script, som ved afvikling i Explorer 5 og 6 beder den besøgende om at opdatere browseren for at få det bedste resultat af hjemmesiden.